|
FAQs Spørgsmål og svar
Hvis du har spørgsmål om dit studievalg, om SU eller andet, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til os eller sende os en mail.
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet:
Hvad er forskellen på en studentereksamen fra kursus og en studentereksamen fra gymnasiet?
Undervisningen på studenterkursus har samme indhold som på gymnasiet (dog har vi ikke de kreative fag som idræt, musik og billedkunst), men voksenuddannelsens form.
Hvad er forskellen på en toårig studentereksamen på kursus og en toårig hf-eksamen?
En studentereksamen på to år på kursus svarer præcis i indhold til studentereksamen på tre år fra gymnasiet. I en studentereksamen kan man opnå højere niveauer, og derfor er studentereksamen den bedste faglige forudsætning for de lange videregående uddannelser. HF-uddannelsen er en toårig uddannelse der i højere grad lægger op til de mellemlange og kortere videregående uddannelser. Hvis du vælger at tage en HF-uddannelse, skal du til eksamen i alle fag. Hvis du vælger at tage en studentereksamen på studenterkursus, skal du kun til eksamen i nogle af dine fag, medmindre du har for meget fravær.
Kan jeg tage en studentereksamen hvis jeg har en hf-eksamen?
Ja du kan godt tage en fuld studentereksamen selv om du har en hf-, en htx eller en hhx-eksamen i forvejen. Men det er altid gennemsnittet ved den første studieforberedende uddannelse der gælder når man søger optagelse i Kvote I (på sin eksamenskvotient alene). Men man kan selvfølgelig supplere sin kompetence ved at uddanne sig mere - med flere fag, højere niveauer eller højere karakterer. Det spiller fx en rolle hvis man søger i Kvote II (på sin reelle kompetence).
Kan jeg få en hel studentereksamen ved at gå på enkeltfag?
Ja. Som enkeltfagsstuderende kan du samle fag sammen til en hel studentereksamen i det tempo der passer dig.
Hvad er adganskravet for at komme på ask?
Du skal have afsluttet 10. klasse eller have afsluttet 9. klasse samt lavet noget andet i et år.
Kan jeg komme direkte ind i 2. kursusklasse?
Ja, hvis du har været oprykket i 3. g i gymnasiet eller i øvrigt har bestået de fag og niveauer der svarer til 2. g eller 1. kursusklasse, kan du optages direkte i 2. kursusklasse - og så afslutter du altså eksamen efter blot et års undervisning.
Kan jeg bruge fag, som jeg tidligere har afsluttet på gymnasiet eller hf?
Fag, som du en gang er bestået på samme eller højere niveau end der kræves i en studentereksamen, kan du altid få meritoverført, dvs. du kan bruge karakteren for den første prøve uden at skulle tage faget om.
Er jeg tvunget til at bruge en karakter i et fag jeg allerede har bestået?
Nej, det er du ikke. Du har ret til at gå til prøve i alle fag op til 2 gange, så længe du ikke har endeligt afsluttet en fuld eksamen, og du kan selv vælge at bruge den højeste karakter!
Kan jeg tage et fag om?
Ja, men du mister din(e) årskarakter(er). Du kan dog altid vælge det bedste af de to resultater.
Kan jeg få SU som enkeltfagsstuderende?
Ja, det kan du. Hvis du har mindst 23 timers ugentlig undervisning, har de ret til fuld SU i op til to år.
Trækker den SU jeg får på studenterkursus fra i en videre uddannelse?
Nej, SU til en studieforberedende uddannelse trækker ikke fra i en videregående uddannelse.
Hvad betyder egentlig kravet om mødepligt?
Du har mødepligt både hvis du tager en fuld studentereksamen og hvis du tager enkeltfag. Det betyder at du kan optjene retten til at gå til eksamen på normale vilkår (dvs. med reduceret pensum) hvis du er til stede i mindst 85% af de afholdte timer og afleverer mindst 85% af de skriftlige opgaver. Lever du ikke op til disse krav, bliver du indstillet til eksamen på særlige vilkår, dvs. i fuldt pensum.
Mister jeg min SU hvis jeg forsømmer for meget?
JA!
Kan jeg miste min SU hvis jeg lader være med at aflevere skriftligt arbejde?
JA!
Skal jeg have fagene musik, idræt, formning på studenterkursus?
Nej.
Hvad ligger kursisternes gennemsnitsalder typisk på?
Gennemsnitsalderen for fuldtidsstuderende er omkring 18 - 25 år når de begynder i første kursusklasse, og de fleste studerende er i tyverne. Men vi har elever i alle aldre, lige fra 17 til 60.
Er der adgang til computer på studenterkursus?
Ja. Akademisk Studenterkursus har et computerlokale, hvor der er fri adgang til internet. Computerne bruges i vidt omfang i undervisningen.
Kan jeg skrive på computer til eksamen?
Ja. Men det kræver at du også har benyttet computer til terminsprøven inden eksamen.
Du kan skrive på en af skolens computere eller tage din egen bærbare computer med.
Hvordan udregnes mit eksamensresultat?
Dit eksamensresultat udregnes således:
1. Der indskrives årskarakterer i alle fag, hvor du er indstillet til eksamen på normale vilkår.
2. Der indskrives eksamenskarakterer i alle fag du har været til eksamen i.
|